Peer Gynt / Пер Гюнт. Страница 13
Giv svar! Hvem er du?
(En stemme i mørket.)
Mig selv.
Peer Gynt
Af vejen!
Stemmen
Gå udenom, Peer! Den er stor nok, hejen.
Peer Gynt
(vil igennem på et andet sted,
men støder imod.)
Hvem er du?
Stemmen
Mig selv.
Kan du sige det samme?
Peer Gynt
Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit sverd kan ramme!
Agt dig! Hu, hej, nu falder det knusende!
Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!
(slår og hugger.)
Hvem er du?
Stemmen
Mig selv.
Peer Gynt
Det dumme svar
kan du gemme; det gør ikke sagen klar.
Hvad er du?
Stemmen
Den store Bøjgen.
Peer Gynt
Nå, så!
Før var gåden svart; nu tykkes den grå.
Af vejen, Bøjg!
Stemmen
Gå udenom, Peer!
Peer Gynt
Igennem!
(slår og hugger.)
Han faldt!
(vil frem, men støder imod.)
Hå, hå! Er her fler?
Stemmen
Bøjgen, Peer Gynt! En eneste en.
Det er Bøjgen, som er død, og Bøjgen, som fik mén.
Det er Bøjgen, som er død, og Bøjgen, som lever.
Peer Gynt
(kaster grenen.)
Værget er troldsmurt;
men jeg har næver!
(slår sig igennem.)
Stemmen
Ja, lid på næverne; lid på kroppen.
Hi-hi, Peer Gynt, så rækker du toppen.
Peer Gynt
(kommer igen.)
Atter og fram, det er lige langt; —
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han! Og der! Og rundt om svingen!
Ret som jeg er ude, står jeg midt i
ringen. —
Nævn dig! Lad mig se dig!
Hvad er du for noget?
Stemmen
Bøjgen.
Peer Gynt
(famler omkring.)
Ikke dødt. Ikke levende. Slimet; tåget.
Ingen skikkelse heller!
Det er som at tørne
i en dynge af knurrende halvvågne bjørne!
(skriger.)
Slå fra dig!
Stemmen
Bøjgen er ikke gal.
Peer Gynt
Slå!
Stemmen
Bøjgen slår ikke.

Peer Gynt
Kæmp! Du skal!
Stemmen
Den store Bøjgen vinder uden at kæmpe.
Peer Gynt
Var her bare en nisse, som kunde mig prikke!
Var her bare så meget, som et årsgammelt trold!
Bare noget at slås med.
Men det er her ikke. —
Nu snorker han! Bøjg!
Stemmen
Hvad godt?
Peer Gynt
Brug vold!
Stemmen
Den store Bøjgen vinder alting med lempe.
Peer Gynt
(bider sig i arme og hænder.)
Klør og flængende tænder i kødet!
Jeg må kende dryppet af mit eget blod.
(der høres som vingeslag af store fugle.)
Fugleskrig
Kommer han, Bøjg?
Stemmen i mørket.
Ja! fod for fod.
Fugleskrig
Alle systre langt borte! Flyv frem til mødet!
Peer Gynt
Skal du berge mig, jente, så gør det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bøjet. —
Spændebogen! Kyl ham den bent i øjet!
Fugleskrig
Han vimrer!
Stemmen
Vi har ham.
Fugleskrig
Systre! Skyd fart!
Peer Gynt
For dyrt, at købe sig livet til
for slig en times tærende spil.
(synker sammen.)
Fuglene
Bøjg, der stupte han! Tag ham! Tag ham!
(Klokkeringning og Salmesang høres langt borte.)
Bøjgen
(svinder ind til intet og siger i et gisp.)
Han var for stærk. Der stod kvinder
bag ham.
(Solopgang. På fjeldet udenfor Åses sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille.)
(Peer Gynt ligger sovende udenfor sætervæggen.)
Peer Gynt
(vågner, ser sig om med et sløvt og trægt øjekast. Han spytter.)
Den, som havde sig en ramsaltet sild!
(spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme.)
Hå, unge, er du her? Hvad er det, du vil?
Helga
Det er Solvejg —

Peer Gynt
(springer op.)
Hvor er hun?
Helga
Bag sætervæggen.
Solvejg
(skjult.)
Kommer du nær, så sætter jeg på sprang!
Peer Gynt
(standser.)
Kanske du er ræd, jeg skal ta'e dig i fang?
Solvejg
Skam dig!
Peer Gynt
Ved du, hvor jeg var inat? —
Dovregubbens datter er efter mig, som klæggen.
Solvejg
Da var det vel, der blev ringet med klokker.
Peer Gynt
Peer Gynt er ikke den gut, de lokker. —
Hvad siger du?
Helga
(grædende.)
Å, hun taer benene fat!
(løber efter.)
Vent!
Peer Gynt
(griber hende i armen.)
Se her, hvad jeg har i lommen!
En sølvknap, unge! Den skal du få,
bare snak godt for mig!
Helga
Slip; lad mig gå!
Peer Gynt
Der har du den.

Helga
Slip; der står nistebommen!
Peer Gynt
Gud nåde dig, hvis du ej —!
Helga
Uf, du skræmmer mig!
Peer Gynt
(spag; slipper hende.)
Nej, jeg mente: bed, at hun ikke
glemmer mig!
(Helga løber.)

Tredje handling
(Dybt inde i barskogen. Gråt høstvejr. Snefald.)
(Peer Gynt står i skjorteærmerne og fælder gavntømmer.)
Peer Gynt