Peer Gynt / Пер Гюнт. Страница 10

Jeg mener fanden dem tog! —

Der rejser sig gavlens hjørne;

det højnes i hver en krog;

det vokser sig op af gruset; —

se, porten vidåben står!

Ha, ha, nu kender jeg huset;

det er farfars nybygte gård;

Væk er de gamle klude;

væk gærdet, som stod for fald.

Det glittrer fra hver en rude;

der er lag i den store sal.

Der hørte jeg provsten klaske

med knivsryggen mod sit glas; —

der slængte kaptejnen sin flaske,

så spejlvæggen sprak i knas. —

Lad ødes; lad gå tilspilde!

Ti, moer; det er lige fedt!

Den rige Jon Gynt holder gilde;

Hurra for den gyntske æt!

Hvad er det for ståk og stønnen?

Hvad er det for skrig og skrål?

Kaptejnen råber på sønnen;

å, provsten vil drikke min skål.

Ind da, Peer Gynt, til dommen;

den lyder i sang og klang:

Peer Gynt, af stort est du kommen,

og til stort skalst du vorde engang!

(springer fremad, men render næsen mod et bergstykke, falder og blir liggende.)

(En lid med store susende løvtræer. Stjerner blinker gennem løvet; fugle synger i trætoppene.)

(En grønklædt kvinde går i liden. Peer Gynt følger efter under alleslags forelskede fagter.)

Den grønklædte

(standser og vender sig.)

Er det sandt?

Peer Gynt

(skærer med fingeren over struben.)

Så sandt, som jeg heder Peer; —

så sandt, som du er en dejlig kvinde!

Vil du ha'e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;

du skal hverken træde væven eller spinde.

Mad skal du få, så du er færdig at sprække.

Aldrig skal jeg dig i håret trække —

Den grønklædte

Ikke slå mig heller!

Peer Gynt

Nej, var det ligt?

Vi kongssønner slår ikke kvindfolk og sligt.

Den grønklædte

Er du kongssøn?

Peer Gynt

Ja.

Den grønklædte

Jeg er Dovrekongens datter.

Peer Gynt

Er du det? Se, se; det træffer jo godt.

Den grønklædte

Inde i Ronden har faer min sit slot.

Peer Gynt

Da har moer min et større, såvidt jeg fatter.

Den grønklædte

Kender du faer min?

Han heder kong Brose.

Peer Gynt

Kender du moer min?

Hun heder dronning Åse.

Den grønklædte

Når faer min er sindt, så sprækker fjelde.

Peer Gynt

De raper, bare moer min taer på at skælde.

Den grønklædte

Faer min kan spænde under højeste hvælven.

Peer Gynt

Moer min kan ride gennem strideste elven.

Den grønklædte

Har du anden klædning, end de fillerne der?

Peer Gynt

Hå, du skulde se mine søndagsklæer!

Den grønklædte

Jeg går til hverdags i guld og silke.

Peer Gynt

Det tykkes dog ligere stry og stilke.

Den grønklædte

Ja, der er et, du må komme ihug;

så er nu Rondefolkets skik og brug:

tvefold laget er alt vort eje.

Kommer du frem til min faders gård,

tør det hænde sig let, at du er påveje

til at tro, du i styggeste stenrøsen står.

Peer Gynt

Ja, er det ikke akkurat sligt hos os?

Alt guldet vil tykkes dig rusk og bos?

og kanske vil du tro, hver glittrende rude

er en bylt af gamle hoser og klude.

Den grønklædte

Svart tykkes hvidt,

og stygt tykkes vent.

Peer Gynt

Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent.

Den grønklædte

(falder ham om halsen.)

Ja, Peer, så ser jeg,

vi to passer sammen!

Peer Gynt

Som benet og brogen; som håret og kammen.

Den grønklædte

(råber bort i liden.)

Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min!

(En kæmpestor gris kommer løbende med en tougstump til grime og en gammel sæk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager Den grønklædte foran sig.)

Peer Gynt

Hejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!

Rap dig, rap dig, min ganger god!

Den grønklædte

(kælen.)

Ak, nylig gik jeg så stur og mod —.

Nej, en ved aldrig hvad der kan hændes!

Peer Gynt

(prygler grisen og traver afsted.)

På ridestellet skal storfolk kendes!

(Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmænd. Dovregubben i højsædet med krone og spir. Hans børn og >nærmeste slægtninge til begge sider. Peer Gynt står for ham. Stærk røre i salen.)

Hoftroldene

Slagt ham! Kristenmands søn har dåret

Dovregubbens veneste mø!

En troldunge

Må jeg skære ham i fingren?

En anden troldunge

Må jeg rive ham i håret?

En troldjomfru

Hu, hej, lad mig bide ham i låret!

Troldheks

(med en slev.)

Skal han lages til sod og sø?

En anden Troldhek

(med retterkniv.)

Skal han steges på spid eller brunes i gryde?

Dovregubben

Isvand i blodet!

(vinker sine fortrolige nærmere til sig.)

Lad os ikke skryde.

Vi er gået tilagters i de senere år;

vi ved ikke mer om det ramler eller står,

og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.

Desuden er gutten fast uden lyde,

og stærkbygget med, såvidt jeg ser.

Sandt nok, han har kun et eneste hode;

men datter min har jo heller ikke fler.

Tre hoders trolde går rent af mode;

selv tvehoder får en knapt øje på,

og de hoder er endda kun så som så,

(til Peer Gynt.)

Altså, det er min datter, du kræver?

Peer Gynt

Din datter og riget i medgift, ja.

Dovregubben

Det halve får du, imens jeg lever,

og det andet halve, når jeg engang

falder fra.

Peer Gynt

Det er jeg nøjd med.

Dovregubben

Ja, stop, min gut! —

du har også nogle tilsagn at give.

Brydes et af dem, er hele pagten brudt,

og du slipper ikke herfra ilive.

For det første må du love, at du aldrig ændser

hvad der ligger udenfor Rondernes grænser;

dag skal du sky, og dåd og hver lysbar plet.